23948sdkhjf

Van-serie prises også

Fagjury priser topsællert i nye udgaver.

Daily Blue Power, Iveco’s nye og mere miljøvenlige van-serie, hædres med titlen International Van of the Year 2018.

En jury med 25 lastbiljournalister fra hele Europa har netop uddelt prisen på Solutrans, den internationale messe for vejtransportbranchen i Lyon, Frankrig.

Iveco’s nye Daily-serie består af tre modeller:

Daily Electric, Daily Euro 6 RDE 2020 Ready - den første lette varebil, der opfylder kravene i henhold til 2020 Real Driving Emissions – og endelig Daily Natural Power, den første naturgasdrevne varebil køretøj med en 8-trins automatgearkasse.

Iveco’s nye serie af lette varebiler og chassiser modtager hæderen bare tre år efter, at Daily vandt titlen i 2015. Ifølge juryen sammenfatter Daily Blue Power ”de vigtige og bæredygtige løsninger, der mindsker miljøpåvirkningen fra lette køretøjer i by- og omegnsområder.”

Model fylder 40

Pierre Lahutte, Iveco’s Brand President, modtager prisen med følgende ord:

- I år, hvor den fylder 40 år, er Daily blevet kåret som International Van of the Year for tredje gang. Bag det succesrige vinderprodukt ligger der i denne pris også en anerkendelse af de kolossale anstrengelser, som Iveco har gjort sig for at bidrage til kampen for ren luft i vores byer og reduktion af CO2-udledningerne. Daily Blue Power er med sine elektriske, naturgasdrevne og mest avancerede dieselversioner det første og eneste køretøj, der kan tilbyde tre valgmuligheder, som allerede nu opfylder kommende krav om begrænset adgang til bycentre. Dette sikrer vores kunders investering og giver dem den konkurrencefordel, de har brug for til at udvikle deres bæredygtige forretninger.

Daily Blue Power-serien, der blev lanceret på det internationale marked i oktober 2017, er enestående på markedet ved at tilbyde kunderne valgmuligheden mellem tre forskellige teknologier til at matche deres specifikke krav afhængigt af deres anvendelse og virksomhed.

Daily-detaljer

Daily Electric har en udvidet rækkevidde på op til 200 kilometer ved reel bykørsel samt optimerede batteripræstationer til al slags vejr. Opladning i hurtig ’mode’ tager 2 timer, og Eco-Power køretilstand og regenerative bremsestrategier øger yderligere dette køretøjs effektivitet.

Daily Euro 6 RDE 2020 Ready er den første varebil godkendt i henhold til kravene i Real Driving Emissions (RDE). Denne model foregriber udfordringen i miljømålene for 2020. Den er udstyret med Iveco’s 2,3-liters F1A motor, som blev fuldstændig omkonstrueret i 2016, og angives af bruge op til 7 procent mindre brændstof sammenlignet med den gængse version takket være Start&Stop systemet og Michelin Agilis+ øko-dæk.

Endelig er Daily Natural Power første naturgasdrevne lette køretøj med den eksklusive 8-trins automatgearkasse. Brændstofbesparelsen er op til 2,5 procent sammenlignet med en manuel gearkasse. Hertil kommer reducerede emissioner og klassens bedste køreegenskaber.

Nedsat udslip

Daily Natural Power har en 3-liters F1C-motor, der leverer 136 hk og klassens bedste drejningsmoment på 350 Nm. Samtidigt opnås 76 procent lavere partikeludslip og 12 procent lavere NOx-udledninger end en tilsvarende Euro VI 3-liters dieselmotor. Ved bykørsel under virkelige betingelser er CO2-udslippet med naturgas 3 procent lavere end med diesel – med anvendelse af Hi-Matic gearkassen er dette udslip hele endnu lavere. Hvis der bruges biometan, er CO2-udledningerne tæt på nul.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187