23948sdkhjf

DAF er Årets Lastbil i Europa 2018

DAFs nye XF- og CF-serie er kåret til International Truck of the Year 2018. Den prestigefulde pris blev onsdag aften overrakt til Preston Feight, topchef i DAF Trucks, under transportmessen Solutrans i Lyon, Frankrig.

Med 104 point vandt den hollandske lastbilproducent afstemningen i et tæt opløb, hvor DAF XF/CF bl.a. overgik Ivecos nye gasdrevne Stralis NP med 460 hk, som kom på andenpladsen. Scanias nye anlægsserie, Scania XT, blev nr. tre i afstemningen.

Den nye generation af DAF XF og CF har en innovativ drivline baseret på de optimerede sekscylindrede MX-11 og MX-13 motorer, som spiller godt sammen med den nyeste 12-trins automatiserede ZF Traxon-gearkasse, og med nye bagaksler leverer den nye DAF forbedrede køreegenskaber, markant mindre brændstofforbrug og lettere gearskifte.

Truck of the Year-juryens medlemmer lagde bl.a. vægt på de energimæssige forbedringer i den nye DAF XF/CF, som bl.a. inkluderer forbedret forbrændingsproces, reduceret energitab og ”downspeeding” af motoren, som betyder større moment ved lavere omdrejninger. Hertil kommer flere og bedre gearskiftestrategier, bedrede forudseende funktioner med nyudviklet GPs- og software-teknologi, som bl.a. giver større besparelser i en stærkt forbedret ”Eco roll”-funktion, samt en række vægtreduktioner i vigtige komponeneter, som fx det ombyggede og meget kompakte efterbehandlingssystem.

Formanden for International Truck of the Year, italieneren Gianenrico Griffini, opsummerede valget af DAF således ved overrækkelsen af prisen:

»Med introduktionen af den nye XF og CF har DAF leveret en tung lastbilserie, som sætter nye standarder i forhold til drivlinens energi-effektivitet og generelle præstation.«

Om International Truck of the Year

 

Prisen som International Truck of the Year (IToY) blev oprindeligt lanceret i 1977 og har været uddelt hvert år lige siden.

Ifølge vedtægterne uddeles prisen hvert år til en lastbil eller modelserie, som er introduceret til markedet inden for de seneste 12 måneder, og som har ydet et stort bidrag til øget effektivitet i vejtransport. Vurderingen baserer sig på en række vigtige kriterier, herunder teknologisk innovation, chaufførkomfort, sikkerhed, køreegenskaber, brændstoføkonomi, miljømæssig bæredygtighed og økonomi (Total Cost of Ownership).

Bag kåringen står en international jury bestående af transportjournalister, der repræsenterer lastbil-medier i 25 europæiske lande. De seneste år har den europæiske IToY-gruppe også bredt sig til at inkludere associerede medlemmer fra de voksende lastbilmarkeder i Kina, Indien, Sydafrika, Brasilien, Japen og Iran (som dog ikke deltager i kåringen af den europæiske pris).

Det danske medlem af International Truck of the Year er Lastbil Magasinets tekniske redaktør, Ivan Stjernqvist.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.183