23948sdkhjf

Vognmænd kan vente mere kontrol

Besøg skal tages alvorligt, ellers tvinges vognmænd til at indsende alt materiale.

Den seneste tid har flere vognmandsvirksomheder oplevet, at Færdselsstyrelsen intensiverer sine kontrolbesøg på køre- og hviletidsområdet ude hos vognmændene, melder DTL – Danske Vognmænd.

Det får Carl Peter Frederiksen, direktør for det DTL-ejede selskab Tungvognsspecialisten (TVS), til at advare om, at besøgene skal tages alvorligt – for ellers vil virksomheden blive tvunget til at skulle indsende alt sit materiale til styrelsen efterfølgende.

Forberedelse en fordel

- Det kan være en fordel, at vognmanden har forberedt sig på et varslet kontrolbesøg, for det er uligt nemmere for virksomheden, at myndigheden bruge nogle timer ude i virksomheden på et besøg, frem for at vognmanden skal bruge kostbar tid på at indsende diverse data. Kontrolbesøget går hurtigere og er mindre bøvlet end at få indkaldt alle sine køredata, melder Carl Peter Frederiksen.

Varselsbrev

Færdselsstyrelsen begyndte for cirka et år siden at lave et supplement til den traditionelle virksomhedskontrol, hvor styrelsen normalt indkalder alt materiale til styrelsen til kontrol.

I stedet sender styrelsen nemlig et varselsbrev til vognmanden med en oplysning om, at styrelsen kommer på kontrolbesøg i virksomheden. Det er denne aktivitet, som styrelsen nu har intensiveret.

Kan knibe med materialet

Carl Peter Frederiksen:

- Når styrelsen kommer på besøg, skal virksomheden have alt materialet klart, herunder chauffør- og køretøjslister, dokumentation for undtaget kørsel, færgeregel, værkstedsbesøg samt alle diagramark og digitale data fra førerkort og tachografer. Styrelsen kommer 2-4 mand og skal have stillet arbejdsplads og strøm til rådighed. Styrelsen gennemfører så selve kontrollen i virksomhedens lokaler. Er resultatet nogenlunde tilfredsstillende, afslutter styrelsen kontrollen på stedet – muligvis med lidt påtaler eller vejledninger.

Men det kan knibe for vognmændene at have det ønskede materiale klart til besøget, fortæller TVS-direktøren, der tilbyder assistance fra TVS for at få tingene på plads inden styrelsens ankomst.

Typiske problemer

- De største udfordringer er, at vognmanden ikke får downloadet førerkortet, når eksempelvis en chauffør fratræder – eller ikke får downloadet det gamle førerkort, når chaufføren tager et nyt førerkort i brug. Tilsvarende får vognmanden ikke altid downloadet data fra tachografen i lastbilen, når han afleverer eller sælger bilen til en ny ejer. Er vognmanden DTL-medlem, tilbydes Tacho Online som en del af medlemspakken og uden yderligere omkostninger for vognmanden. Samtidig kan vi rådgive om, hvordan virksomheden mest hensigtsmæssigt i fremtiden får styr på sine data, så næste virksomhedskontrol forløber så glat som muligt, tilføjer Carl Peter Frederiksen.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109