23948sdkhjf

Trailer: Producent dækker op

Hankook præsenterer nyt vinterdæk til trailere.

Nu leverer Hankook en komplet serie af vinterdæk til lastbilen, da de allerede præsenterede styredæk AW02 og trækdæk DW06 samt DW07 nu suppleres af det nye trailer- og vinterdæk TW01.

Det nye SmartControl TW01 indgår i serien af vinterdæk, så vognmænd og andre aktører nu kan montere Hankook-dæk på hele lastbilen.

Styredækket AW02 og trækdækket DW06 har begge M+S mærkning sammen med 3PMSF (Three Peak Mountain Snowflake), og det kører igen på det nye trailervinterdæk TW01.

Dertil kan trækdækket DW07 tilføjes, som med en særlig nordisk gummiblanding klarer kørsel under ekstreme vinterforhold.

Sipninger

De tre inderste ribber i det nye 5-ribbede vinterdæk er udstyret med særlige Multi-3D sipninger, hvilket garanterer høj bremseevne på både våd vej og sne-/isbelagte veje.

Derudover sikrer ribberne også effektiv dræning af vand, som reducerer chancen for akvaplaning på våde og fedtede veje. De stabile skuldre på begge de yderste ribber af TW01 sørger for stor stabilitet og perfekt vejgreb på både våde og tørre veje samt er meget slidstærkt.

Gummiblandingen i TW01 er specifik designet til vinterbrug, og vedbliver med at have særlige vinteregenskaber ved selv meget lav temperatur - Også rullemodstanden og slidstyrken og dermed økonomien forbedres med den nye gummiblanding.

Blandt de fem største

Hankook Tire er en af verdens fem største dækproducenter og leverer testvindende premium dæk til last- og varevogne, SUV- og personbil-modeller samt busser og motorsport.

Målsætningen er at tilbyde forbrugerne teknologisk avanceret produkter af top kvalitet og med høj køreglæde. For at realisere dette investerer Hankook Tire store beløb i forskning og udvikling i fem tekniske centre og syv produktionsanlæg verden over.

Hannover

Skræddersyede dækløsninger til det europæiske marked, foruden dæk til original-montering hos ledende producenter af premiumbiler, bliver udviklet i det tyske tekniske center i Hannover.

Produktionen af dæk til det europæiske marked foregår i en topmoderne fabrik i Rácalmás i Ungarn. Fabrikken, åbnet i juli 2007, er kontinuerligt udvidet, og i dag producerer cirka 3.000 ansatte cirka 19 millioner dæk årligt til lette lastvogne, personbiler og SUV-modeller.

Hankook Tire har i dag mere end 22.000 ansatte og sælger produkter i over 180 lande.

NDI Danmark A/S er mærkets officielle danske importør.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.193