Flot Volvo til Odense
Mogens Eriksen, som driver Chr. Eriksen & Søn, har netop fået leveret en ny Volvo.
Der er tale om en Volvo FM460 8x2 med 6000 mm akselafstand, fuld luft, 20 tons Norgesbogie, I-Shift med anlægssoftware, Volvo Dynamisk Styring, sovekabine hytte med ekstra isolering, komfortpakke, udsynspakke, Volvo bakkamera, frontkamera, cyklistkamera, samt forbredningskameraer.
Odense Hydraulik ApS har i samarbejde med Mogens stået for opbygningen/monteringen af Palfinger PK65002-SH F kran med fly-jib, samt vekselladsramme til montering af lad/container.
Desuden har bilen hydraulisk udtrækskofanger, samt bredlast-skilte/kameraer, og aflåselige skabe til snekæder.
Bilen er leveret af Autohuset Vestergaard i Odense ved Peter Madsen.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.