23948sdkhjf

Husk at fjerne isen

Sidste vinter var der flere eksempler på nedfalden is og farlige situationer for den øvrige trafik. ITD opfordrer til, at chauffører får fjernet is og sne, selvom det kan være en farlig og besværlig affære.

Der er i Danmark opstillet omkring 25 offentlige snebroer, hvor chauffører gratis kan fjerne sne og is fra traileren. ITD råder deres medlemsvirksomheder til også at have egne snebroer, da kørslen fra terminalen til nærmeste snebroen kan være farlig for andre trafikanter. Der kan også være kø for at benytte de fælles faciliteter.

ITD har følgende råd til en hensynsfuld vinterkørsel:

- Sikr dig, at al is og sne er fjernet fra køretøjets tag, inden kørslen påbegyndes.
- Fjern is og sne på en måde, hvor der ikke er fare for, at du kommer til skade.
- Is og sne fjernes nemmest fra en snebro.
- På presenningssættevogne kan isen bankes fri fra indersiden af sættevognens tag. Brug en kost eller anden genstand, der ikke beskadiger taget.
- Hvis muligt kan ladet tippes en smule op ved parkering. Så vil regnvandet kunne løbe væk, og der dannes ingen is.
- Der findes løsninger, som ved parkering kan løfte sættevognens tag op i en vinkel, der ligeledes får regnvandet til at løbe væk. Dette er primært kun en løsning til presenningssættevogne. Spørg din leverandør af sættevogne eller kontakt ITD for yderligere oplysninger.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188