23948sdkhjf

Pilevej Transport konkurs

Vognmandsforretningen Pilevej Transport ApS fra Broby er gået konkurs.

Ved et dekret af 7. november har Skifteretten i Svendborg taget virksomheden under konkursbehandling efter en begæring modtaget d. 24. oktober.

Det fremgår af Statstidende torsdag morgen.

Den lokale 3F afdeling på Sydfyn har igennem et stykke tid haft vognmanden Kenneth Flemming Stubkjær Nielsen mistænkt for konkursrytteri, efter han den 18. september stiftede selskabet Pilevejens Transport ApS med en kapital på 310.000 kroner.

»Jeg har en sag kørende imod firmaet om manglende pension. Vognmanden har slet ikke betalt pension for nogen af sine 15 chauffører. Vi tror, at han er ude på at gå konkurs,« siger Steen B. Jespersen fra Faglig Transport 3F Sydfyn.

I fredags fik chaufførerne besked om, at de var fyret pr. sms.

Tirsdag afviste vognmandens partner Tina Nielsen, der passer kontoret i virksomheden, at Pilevej Transport var gået konkurs.

»Firmaet er ikke gået konkurs, men vi har fået tilbagekaldt vores vognmandstilladelser, fordi vi ikke kunne stille nogen bankgaranti. Derfor blev chaufførerne fritstillet i fredags.«

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.049