23948sdkhjf

- Dybt useriøs debat om østbiler

DEBATINDLÆG:

Endnu engang trækkes den gamle hest ”social dumping” af stald i en valgkamp, man ellers kunne tro burde handle om mere nære ting, som kommunalpolitikerne rent faktisk kan gøre noget ved – f.eks. skoler, plejehjem idrætsanlæg, veje osv. Men hvad ved jeg om det. 

Det, jeg ved, er, at ikke engang de nationale politikere kan gøre noget ved problemet med de mange overnattende øst-chauffører på de danske rastepladser, medmindre de bruger deres kræfter på at overbevise EU om, at der skal gøres noget. F.eks. presser på for at få EU-kommissionens vejpakke gennemført hurtigst muligt. 

Jeg må blot minde om, at al international transport med lastbiler næsten udelukkende er reguleret af EU-regler, og de nationale regeringer kan – stort set - ikke gøre noget selv. Man kan selvfølgelig begynde at kontrollere, om ugehvilet bliver holdt i lastbilen, hvilket efter de fleste EU-landes regeringers opfattelse er forbudt, men det er stort set også det. 

Så det minder meget om gammel vin på nye flasker, når DF, SF og S nu igen trommer for en større indsats mod social dumping. Det blev der jo sat penge af til allerede på finansloven 2014, hvor S jo var i regering. Det har ført til indførelse af nummerpladeskannere, 10 mio. ekstra til kontrol af lastbiler, ændringer i Godskørselsloven, som skulle sikre ”dansk løn i danske førerhuse”, og krav om regulering af varevognene. Har det ført til færre øst-chauffører? Nej – faktisk er andelen af udenlandske lastbiler rekordhøjt. 

Så enten kan man konstatere, at hovedparten af transporterne rent faktisk er lovlige, hvilket faktisk understøttes af de forsøgsdata, der er tilgængelige fra de første år med Automatisk Nummerpladegenkendelse (ANPG), som viste, at 65 procent af de udenlandske lastbiler er i Danmark under et døgn, medens kun fire procent er i landet i mere end de tilladte syv dage, eller også har kontrolindsatsen slået fejl.

Om det er det ene eller det andet, der er tilfældet, kan jeg ikke vurdere, men at give det indtryk, at der findes lette lokale løsninger på et paneuropæisk problem er dybt useriøst.

Bernt Clausen
Træbuen 7
8670 Låsby

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11