23948sdkhjf

DTL bakker op om SF/DF-forslag

Pressemeddelelse:

Dansk Folkeparti og SF har nu i kanten af kommunalvalgkampen lanceret et fælles initiativ til bekæmpelse af social dumping i vejgodstransporten.

Initiativet lægger især pres på kommunerne, fordi regningen for, at visse virksomheder bruger østeuropæiske chauffører på urimelige vilkår, skader både de danske og de udenlandske chauffører samt ikke mindst de danske skatteydere, mener de to partier.

DTL bakker helhjertet op om initiativet, oplyser DTL’s adm. direktør Erik Østergaard.

»Vi er helt enige i, at social dumping bør være et kommunalt valgtema, for det, vi er vidne til på de danske rastepladser i øjeblikket, afspejler et parallelt transportmarked, der skævvrider de nationale transportmarkeder og belaster danske vognmænd, danske chauffører og danske skatteydere. Det er samtidig en bjørnetjeneste mod de udenlandske chauffører fra de fattige østeuropæiske lande, der lever under kummerlige vilkår og må campere uden for hjemlandet i månedsvis. Det kan branchen ikke være bekendt.«


Erik Østergaard mener, at problemerne er blevet langt mere synlige:

»Senest var der et langt indslag i TV MidtVest om forholdene i regionen, når danske vognmænd skal konkurrere mod det parallelle transportmarked, der lever i gråzonen af uklare EU-regler og laden stå til fra danske politikere. Nu ser vi en række konkrete forslag til bekæmpelse, der vil sende klare signaler ned igennem Europa. Det er helt nødvendigt, når landene samtidig står over for nogle afgørende forhandlinger om, hvordan EU's transportmarked egentlig skal fungere i fremtiden. Vi skal i hvert fald gøre vores til, at initiativet bliver kendt, også uden for landets grænser.«

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062