23948sdkhjf

- Banernes tid er udspillet

DEBATINDLÆG:

I en udgivelse 23-10 kaldet havnefokus giver havnedirektør Jens Kirketerp Jensen udtryk for sin frustration over, at ingen kan se de vises sten i den nye kombiterminal i Hirtshals, og nærmest nedgør transportbrugerne for ikke at kan se ideen med terminalen.

Og det må da også være rigtig ”træls” at være forkæmper for et projekt til 33 mill., der er så stort et vildskud som terminalen. Men hvis banen havde været et alternativ til lastbilen, var der garanteret også transportbrugere, der havde set ideen og benyttet den.

Så bliver der fra Jens Kirketerp Jensen anført en påstand om grønnere transport som argument, hvilket de fleste ved er helt uden for skiven, da jernbaner kører med det ældste transportmateriel, der er på markedet. Så det argument holder heller ikke.

Nej, erkend at banernes tid er udspillet, da godsets beskaffenhed og kundernes krav til just in time-levering for længst har overhalet banerne indenom. Og brug så energien og pengene på at forbedre strukturerne for lastbilerne, uanset om man kan lide dem eller ej.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor der ligesom er gået sport i at hade den form for transport, som kunderne efterspørger. Og mange er næsten villige til at bruge alle midler i forsøg på at få godset over på et banenet, der ikke har en jordisk chance for at opfylde kravene til moderne godstransport. Hvis ikke der er tale om meget store mængder til samme destination.

Bjarne Nielsen
Keravavej  10
9800  Hjørring

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125