23948sdkhjf

Flot Goldhofer til GSV

GSV Materieludlejning A/S er blandt de førende inden for materiel og udstyr i Danmark med kunder i både industri/service, bygge/anlæg og det offentlige.

Der er tale om en ny 4-akslet Goldhofer STZ-L 4 sættevogn, som er leveret af Jørn Bolding A/S i Esbjerg. På sættevognen er der monteret 2-delte ramper med hydraulisk hæveværk, som er forskydelig til siden via hydraulik. Derudover medfølger alu-ramper til opkørsel på svanehals.

Lastefladen måler 8.700 x 2.550 mm med enkelt udtræk på 2.690 mm. Akselsektionen er udstyret med en gravearms-grøft, som måler 3.190 x 674 mm. Akslerne er af fabrikatet BPW ECO Max og er alle tvangsstyrede. Alle trædeflader har skridsikker belægning.

Traileren har radiofjernbetjening til fjernstyring af ramper, sideforskydning samt de hydrauliske støtteben. Sættevognen har en teknisk tilladt totalvægt på 48.000 kg. Ved blokvognskørsel kan totalvægten øges til 68.000 kg. og derved opnå en nyttelast på ca. 53.000 kg.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125