23948sdkhjf

- Fastholder folk i fattigdom

DEBATINDLÆG:

Det må jo være ITD’s og andres ønske.

Her et par eksempler fra virkeligheden:

I Hirtshals holder der hver weekend lastbiler fra Bulgarien. De kører fast mellem Danmark og Norge. Hvornår de var hjemme sidste gang, er der nok ingen, der husker. De skal så åbenbart forsætte med at køre på slaveløn.

Jeg læste en artikel om en chauffør, der kørte fast mellem Gøteborg og Oslo og for Kim Johansen. For det fik han 1000 euro hver måned.

Han var normalt kun hjemme hvert år til jul; dog skulle han hjem til august, fordi der var bryllup i familien. Han skal så åbenbart også fastholdes i fattigdom. Dette er kun to eksempler fra den virkelige verden, og der er nogle, der jamrer over, at der ikke kan findes chauffører nok.

For min skyld kan transport i Europa bryde sammen. Det er nok det, der skal til for få transport tilbage på sporet, og løn og arbejdsforhold som gør, at det er ordentlige chauffører, der vil køre også i fremtiden.

Flemming Rasmussen
Åstrupskrænten 18
8500 Grenaa

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156