Den danske og svenske stat blev i sidste uge enige om en redningsplan, der skyder over to milliarder danske kroner ind i det nødlidende PostNord.

Den samlede regning for at redde PostNord lyder på ca. 5 mia. svenske kr.

Aftalen medfører, at både den danske og svenske stat skyder kapital ind i Post-Nord til at understøtte transformationsplanen som bygger på en helt ny produktionsmodel. Den svenske stat indskyder 400 mio. svenske kroner, mens den danske stat indskyder 267 mio. SEK. Samtidig forpligter den danske stat sig til at kompensere PostNord med 1,533 mia. SEK for udgifter i forbindelse med afskedigelser af tidligere tjenestemænd.

Kludetæppe

- Aftalen ligner et ”kludetæppe” efter et langstrakt og uskønt forhandlingsforløb, som langt fra er tilendebragt – og uden nogle garantier for, at denne kapitaltilførsel løser PostNords langsigtede udfordringer, konkluderer Erik Østergaard, adm. direktør i DTL – Danske Vognmænd.

Erik Østergaard fortsætter:

- Parterne må åbenbart kunne garantere, at udgiften til at afvikle tjenestemændene ikke pludselig viser sig at være betydelig større end de 1,5 mia. SEK – vi har tidligere hørt tal på op til 3 mia. kr. i omkostninger til tjenestemandshåndteringen. I modsat fald er det penge lige lukt ned i et sort hul. Samtidigt undrer det, at parterne ikke ligeligt dækker regningen til rådighedsløn til de tjenestemænd, der skal afskediges. Man bruger ordet ”kompensation” om de ca. 1,5 mia. SEK, som det alene påhviler den Danske Stat at betale. Det rejser en lang række spørgsmål om den aftale parterne indgik omkring fusionen tilbage i 2009. Endvidere lægges op til yderligere ekstern finansiering i f.eks. sale and lease back arrangementer på PostNords bygningsmasse.

Må ikke gå ud over private

Mens Erik Østergaard godt kan se en idé i at få håndteret tjenestemandsproblemet, så er DTL-direktøren meget lidt begejstret for, at der skal indskydes en kvart milliard af danske skatteyderes penge i driften – foruden 400 millioner SEK fra svensk side.

- Vi har en melding fra konkurrencekommissær Vestager om, at man interesserer sig rigtig meget for, hvordan PostNord subsidieres. Det er min fornemmelse, at de penge til driften kan blive anvendt til en fortsat unfair konkurrence med de private vognmænd på markedet for pakker og stykgods. Det må være en absolut betingelse, at man nøje afgrænser det marked, som PostNord skal operere i, så det ikke går ud over de private operatører. Aftalen skal da også omkring såvel Folketing som EU for endelig godkendelse.

Analyse på vej

Den danske og svenske stat er også enige om at igangsætte et arbejde, der skal analysere, hvordan de to lande fremadrettet håndterer omkostninger forbundet med varetagelsen af befordringspligten i de respektive lande. Samtidig skal aktionæroverenskomsten mellem Danmark og Sverige tilsyneladende genforhandles, da parterne ikke er tilfredse med konflikthåndteringsmekanismerne og de overordnede ledelsesværktøjer i aktionæroverenskomsten.

I tilfælde af at faldende brevmængder i Sverige fører til, at varetagelsen af den svenske befordringspligt bliver tabsgivende, forpligter den svenske stat sig til at kompensere for dette.