Fejende flot Renault til Als
JCS Transport ved John Schou i Holm ved Nordborg har fået leveret en flot Renault T-HIGH 480 6x2.
Vognmanden har selv stået for opbygningen, og der er kælet for alle detaljer. Af udstyr kan nævnes Optidriver automatisk gearskifte, ACC med automatisk nødbremsefunktion, Eco-fartpilot m/Optiroll, LED kørelys, Optibrake+ motorbremse, lydanlæg m/bluetooth/MP3/USB, Optifleet, tagmonterede lufthorn.
Derudover er førerhuset blevet fuldt plysset, samt der er monteret fuld glat dørkplade, ekstra sideskabe og skørter, specialfremstillet solskærm m/fjernlygter, lyskasse og meget mere.
Bilen er leveret af Ole Jacobsen fra Skifter Lastbil A/S i Aabenraa.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.