Tiptrailer til Jyllands hovedstad
En ny Kel-Berg 4 akslet rundtiptrailer er leveret til Johs. Sørensen & Sønner i Aarhus.
Traileren er med længdevanger opsvejst i boks-profil, stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis.
Kassen er opbygget med sider fremstillet i 7 mm valset special-aluplade med ekstra slidstykke, og bunden er forstærket med en ekstra 7 mm plade.
Skuffen er udbygget og tilpasset til at arbejde sammen med asfaltmaskiner og har pneumatisk åbne- og lukkesystem
Traileren leveres med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser samt original BPW-luftaffjedring og Kel-Berg sikkerhedspakke med tilt-alarm og dumperventil.
Den er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas i Hedensted.
Artiklen er en del af temaet Trailere.