Stralis-style til Greve
Ringsted Erhvervs Auto A/S leverer to nye Iveco Stralis til Greve Transport ApS.
Læs også: Paris kommer til Herning med Renault Trucks
De nye treakslede Iveco Stralis AS440S46-Euro6 er blandt andet udstyret med nødbremsesystem, afstandsholder til forankørende, Spor Assistent, Hill-holder og Driving Attention System. Sidstnævnte registrer eventuel træthed hos chauffør og giver i så fald alarm.
Indvendigt er bilerne udstyret med drejbart passagersæde med varme og lændestøtte, Maxi-køleskab, bluetooth og radio, fartpilot og to hele køjer, nederste i luksus-udførelse med skuffe.
Der er ligeledes monteret skærme og trin på førerhuset, indfarvet tag- og sidespoiler i førerhusfarven, bakalarm og motorsoftware optimeret for lavt brændstofforbrug, inklusiv olie med lav viskositet.
Bilerne sænkes 20 mm i kørestilling.