23948sdkhjf

Tyskland åbner for modulvogntog

Den tyske transportminister Alexander Dobrindt brugte juleferien til at lovliggøre brugen af modulvogntog – også kendt som ”gigaliners” med en vogntogslængde på op til 25,25 meter og en totalvægt på op til 60 ton, oplyser NLA.

Dermed ser mange års kamp for at få Tyskland med på modulbølgen ud til at være vundet – tilsyneladende. Beslutningen møder nemlig intern modstand i den tyske regering.

Miljøminister Jochen Flasbarth er nemlig offentligt gået imod beslutningen og udtalt, at modulvogntogs betydning for miljøet og jernbanetransport ikke er tilstrækkeligt klarlagt. Desuden mener Flasbarth, at beslutningen om at tillade modulvogntog strider imod EU-lovgivning.

Det er ikke mindst frygten for, at billigere vejtransport vil gøre det sværere at flytte gods over på bane, der driver modstanden. Desuden mener kritikerne, at effektiviten ved modulvogntog er overvurderet, ligesom de mener, at længere og tungere lastbiler er mere farlige.

Den tyske modul-skepsis er meget udbredt. En undersøgelse fra 2014 viste, at 79 procent af befolkningen var imod modulvogntog.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047