Broshuis til Bramming
Preben Jensen-Holm, Managing Director for Broshuis i Skandinavien, leverer den første 4-akslede Broshuis-trailer med 12 tons SL2-aksler - ny version af de avancerede SL-aksler - til Hill Transport i Bramming.
Den nye akseltype med hydraulisk affjedring har fået større hæve- og sænkeområde, og kører i flere kørehøjder, efter at bremsecylindrene nu er flyttet op over akslerne, så frihøjden under akslerne er forøget.
Hill Transports nye trailer er udstyret med styring på alle aksler, og forreste aksel kan hæves. Der er elektrisk og hydraulisk hjælpestyring med automatisk indsporing, lige som hæve- og sænkefunktionen også klares med trådløs betjening.
Da transportforretningen kører en del tungt og langt gods. Derfor er den nye trailer også udstyret med dobbeltudtræk op til en totallængde på 26,5 meter. Til at sikre godset er der monteret ekstra stolpesæderækker på tværs af vognbunden samt ekstra sæder og certificerede surringsringe i kantskinnen.
For at bevare det flotte look er traileren metalliseret før slutlakering, og fælgene er malet røde med kanter i sølvfarve.
Artiklen er en del af temaet Trailere.