23948sdkhjf

Første hybrider leveret

Nye lydsvage brødbiler.

Brødfabrikanten Lantmännen Schulstad har lige før jul modtaget den første ud af tre nye Scania hybridlastbiler - klar til lydsvag brødlevering i døgnets ydertimer.


Den nye Scania P 320 DB 6x2*4 hybridlastbil er opbygget med kasse fra Schmitz Cargobull og lift fra Bär. Alle dele er ligesom lastbilen blevet PIEK-certificeret, en hollandsk certificering der støtter udviklingen af støjsvage distributionsmåder.


Med certificeringen af både lastbil, kasse og lift ligger støjniveauet under de maksimale 71 dB(A), det kræver at køre natkørsel i byzoner. Det betyder, at Lantmännen Schulstad fremover kan planlægge kørslen i nattimer og dermed undgå myldretrafik og forsinkelser.


Fakta Scania hybrid
En Scania hybridlastbil afbremses ved at drive en generator (elektrisk maskine med dobbeltfunktion), der er monteret mellem motor og gearkasse. Strømmen lagres i et hurtigt opladeligt batteri, som derefter driver den elektriske maskine, der nu anvendes som el-motor i stedet for generator. Hybridbilen genanvender således bremseenergien til fremdrift og kører på ren el-drift over afstande på op til to kilometer.


Grundet støjgener, fra lastbilkørsel og af- og pålæsning, forbyder mange kommuner varedistribution i tæt beboede områder før kl. 7 om morgenen. Her kan hybridlastbilen være en ny løsning.

Chaufføren kan eksempelvis slå drivkraften over på ren el-drift 300 meter før aflæsningsstedet , læsse af og derefter køre derfra på ren el-drift. Efter 300 meter kan han så koble tilbage på forbrændingsmotoren.


Ekstra støjsvag aflæsning

Det lydsvage aflæsningskoncept ledsages hos Lantmännen Schulstad af et særligt lydsvagt aflæsningsudstyr (ekstra lydsvage hjul/ruller på pallevogn og dørkplade med lydsvagt mønster, der afgiver mindre støj, når pallevogn anvendes).


Herved kan distributionslastbilen anvendes til natdistribution hvilket har flere fordele;
Lastbilen kan køre flere timer i døgnet, der kan undgås kørsel i myldretiden i særlig trafikalt belastede områder, hvilket også bidrager til mindre trængsel og dermed også forøget trafiksikkerhed.
De nøjagtige økonomiske fordele for den enkelte lastbil skal beregnes fra case til case.


Minus 92 pct. CO2

Hvad angår CO2-reduktion, kan en Scania hybridlastbil køre på biodiesel som RME / FAME eller HVO, så der opnås en markant CO2-reduktion på op til 92 procent, ligesom forbruget af biobrændstof reduceres med typisk 18 procent i distributionskørsel - via opsamling og genanvendelse af bremseenergi.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.206