23948sdkhjf

Godt nytår: NLA

Søren H. Larsen, adm. direktør, Nordic Logistics Association, NLA:

Det er blevet lovet længe, men nu kommer det! Vi taler ikke om julen - der med en vis pålidelighed falder den 24. december. Vi taler om initiativet med de længe ventede forslag fra Kommissionen om revision af reglerne for vejtransport i EU.


Vi har forberedt os og debatteret gennem længere tid - 2-3 år eller mere. Faktisk blev det allerede kort efter de nuværende reglers ikrafttræden klart, at noget ikke fungerede, som det skulle.


NLA opfordrede allerede i foråret 2012 til at anvende nødbremsen i EU-lovgivningen - en suspension af cabotagekørsel i de nordiske lande, fordi virkningen af cabotagekørslen ødelagde det nationale marked for vejtransport.
Det skete ikke – og noget tyder på, at den klausul i reglerne kun er til pynt og ikke beregnet til at blive brugt - men det, der faktisk skete, var, at Norden dermed havde peget på prioriteterne for EU. Siden da har vi selv og EU ikke set sig tilbage.


De spørgsmål, der drøftes i EU, er de spørgsmål, der findes på den nordiske dagsorden: Mere fair regler for cabotage og markedsadgang, bedre kontrol, bekæmpelse af postkassevirksomheder, bedre regler for og bedre udnyttelse af køre- og hviletiderne, et mere retfærdigt marked for transport med køretøjer under 3,5 tons – og naturligvis en mere effektiv ramme for at drive en vognmandsvirksomhed.


Det er de forslag, vi også vil komme til at opleve de kommende 6 måneder, herunder ændringer af reglerne om uddannelse, reglerne om vejafgifter og reglerne om kombineret transport.


Oven i dette beskæftiger vi os allerede med forslag vedrørende klima og CO2, hvor det nordiske vejtransporterhverv forventes at levere reduktioner, der er tæt på det umulige. Også fordi, vores måder at nå reduktionerne på - længere, tungere lastbiler såvel som fx biobrændstoffer - er måder, der kigges på med kritiske øjne i EU.


Det er aldrig godt at toppe for tidligt. Det kan både sportsfolk og lobbyister tale med om. Vi får brug for en masse styrke og kræfter i de kommende år, når forslagene fra Kommissionen begynder at komme, og drøftelserne mellem medlemsstaterne og Europa-Parlamentet påbegyndes.


Men vi har styrken og ressourcerne til at forblive på toppen. Det nordiske samarbejde vil atter en gang vise sin sande værdi. Fire organisationer fra de nordiske lande, der arbejder sammen for at opnå de bedste resultater i Bruxelles kan kun være den mest effektive måde at bruge vores ressourcer på til fælles bedste.


Godt nytår.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111