BMS overtager endnu en vognmand
BMS A/S overtager fra årsskiftet alle aktiviteter fra Vamdrup Specialtransport A/S. Overdragelsen omfatter medarbejderne i Vamdrup Specialtransport A/S og alt materiel, som har været anvendt i virksomheden hidtil, oplyser de to virksomheder.
BMS ønsker med overtagelsen at forstærke firmaets bakseaktiviteter og lastbilkraner og hertil knyttede specialtransportopgaver.
Vamdrup Specialtransport blev stiftet af Jørgen Egeskov Jensen i 1982, og han fortsætter i en overgangsperiode med ansvaret for BMS’ nye afdeling i Vamdrup, som fortsat vil drives under navnet Vamdrup Specialtransport.
Overtagelsen kommer blot et par uger efter, at BMS A/S også overtog aktiviteterne i Torben Rafn & Co., der gik konkurs kort forinden.