23948sdkhjf

- Lad mig stille 3 simple spørgsmål

DEBATINDLÆG:

Ud fra Bjarne Nielsens læserbrev i Lastbil Magasinet d. 02.12.16 forekommer det mig, at han har mere forstand på at drive vognmandsforretning end politik (heldigvis).


Han mener, at Dansk Folkeparti vil klappe hælene i og stemme for alt, hvad der kommer fra vores statsminister Lars Løkke Rasmusen (V) og vores nye transportminister Ole Birk Olesen (LA).

Hvis endelig vi skal klappe noget som helst i, så er det en grænsebom. 

Han begrunder sin bekymring med, at Dansk Folkeparti er skrækslagne for et valg, men det er vi langt fra. Det gjorde Kristian Thulesen Dahl og 1.300 medlemmer helt klart på partiets årsmøde i Herning. 

Når nu Bjarne Nielsen maler fanden på væggen, så vil jeg tillade mig at stille ham tre simple spørgsmål. 

1. Kom der flere eller færre danske vognmænd, da vi fra 2011 til 2015 havde en rød socialdemokratisk ledet regering? 

2. Kom der flere eller færre dansk indregistrerede lastbiler, da vi fra 2011 til 2015 havde en rød socialdemokratisk ledet regering? 

3. Kom der flere eller færre danske chauffører (overenskomstdækkede), da vi fra 2011 til 2015 havde en rød socialdemokratisk ledet regering? 

Dansk Folkeparti og Enhedslisten er de eneste to partier i folketinget, der er skeptiske over for pampervældet nede i Bruxelles. Denne skepsis afspejler sig i vores politik, og vi har ad flere omgange fremsendt og stemt for forslag, der skal bekæmpe den sociale dumping, som EU giver mulighed for. 

Dansk Folkeparti stemte bl.a. imod annulleringen af Østaftalen, der ellers var et effektivt værn mod den massive tilstrømning af underbetalte tømrere, murere og chauffører, der siden 2009 er skyllet ind over Danmarks grænser. 

Dansk Folkeparti stemte også for forslaget om at trykke på cabotage-nødstopknappen, men også her blev vi nedstemt af de EU-begejstrede partier. 

Dansk Folkeparti stemte også for et lovpligtigt kædeansvar, og i flere af landets kommuner har vi medvirket aktivt for at få indført sociale klausuler. 

Til trods for at dele af fagbevægelsen (de mest røde) og åbenbart også visse vognmænd fremkommer med fejlagtige floskler om Dansk Folkeparti, så har vi været særdeles aktive i bekæmpelsen af social dumping, og det agter vi fortsat at være. Men desværre kan vi ikke mønstre 90 EU-kritiske mandater. 

Michael Nedersøe, folketingskandidat for Dansk Folkeparti (og eksportchauffør i 11 år).
Søndermarksvej 12D
8700 Horsens

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125