23948sdkhjf

Lastbiler: Salget fortsætter op

4655 lastbiler solgt fra januar til november i år.

Med et salg på 429 nye lastbiler på danske nummerplader i november – og 4655 nye lastbiler i årets første 11 måneder – kører det fortsat op, når det gælder salget af nye lastbiler på det danske marked.

Således ligger salget af nye lastbiler på danske nummerplader 5,1 procent over samme periode sidste år. Efterspørgslen har været stabil gennem hele 2016.

Volvo fører, MAN på 3. pladsen

Efter et stærkt salg i november, hvor MAN har sat danske nummerplader på hele 120 nye lastbiler - bedst af alle mærker - ligger MAN nu igen på 3. pladsen på listen over 2016-salget af nye lastbiler på det danske marked – målt over årets første 11 måneder.

Volvo ligger fortsat nr. 1 med et totalt salg af 1287 lastbiler, her af 35 i klassen fra 10 til 15 tons totalvægt.

Scania følger efter på 2. pladsen med 1040 biler, her af en enkelt i klassen 10 til 15 tons totalvægt.

MAN ligger som nævnt på 3. pladsen med 769, her af de 702 biler i klassen over 15 tons totalvægt – tæt fulgt af Mercedes-Benz med 711 biler, her af de 661 biler i den tungeste klasse.

Son sædvanligt følger Iveco, DAF og Renault efter på de følgende pladser med i alt henholdsvis 345, 191 og 62 biler.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.16