23948sdkhjf

Mørk spådom om trailersalg

2016 tegner til at nå det tredjehøjeste niveau nogensinde for registrering af nye tunge trailere på det vesteuropæiske marked. Kun tallene fra de glohede år i 2007 og 2008 overgår det indeværende år.

Det er gode nyheder for trailerbranchen, men ifølge konsulentfirmaet Clear International, som følger trailermarkedet tæt, er der lidt mere dystre skyer i horisonten for de kommende par år.

Andet halvår af 2016 viser nemlig en svag opbremsning på markedet, og især lande som Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien omsætter mindre end forudset i den sidste del af året.

Hvis de foreløbige prognoser holder, lander hele 2016 på en vækstrate på 7,4 procent i forhold til året før målt på hele Vesteuropa.

Clear International forudser dog en vis afmatning i 2017 og 2018, ligesom Brexit heller ikke hjælper på sagen, da Storbritanniens økonomi ventes at blive påvirket af den igangværende proces om at melde sig ud af EU.

»I 2017 forventes et lille fald i efterspørgslen på trailere, mens et større dyk i salgstallene i 2018 nu virker sandsynligt,« siger Gary Beecroft, adm. direktør i Clear International.

Prognoser spår dog derefter igen fremgang på det vesteuropæiske trailermarked i 2019 og 2020.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.121