Faymonville til BHC i Sønderborg
BHC Transport ApS har fået leveret en ny Kel-Berg/Faymonville 4-akslet maskintrailer med udtræk.
Trailerens opbygning er med centralvange i opsvejst højstyrkestål, kraftigt chassis egnet til tung belastning, bund af 40 mm planker lagt på langs med ståldørkplade over akslerne, 2 stk. dobbelte hydrauliske ramper, udtræk med 4.400 mm, hjulgrav foran akslerne og mellem 2. og 3. aksel, lastsikring med 7 par surringsringe langs ydre ramme.
Traileren leveres med 4 x 12 tons SAF-aksler med tromlebremser. Der er medstyrende 3. og 4. aksel, der kan låses over baklys, og traileren er med galvaniserede forbredningprofiler til 230 mm på hver side.
Den nye maskintrailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas Trucks Danmark.
BHC Transport er en ny vognmandsforretning i Sønderborg. De er klar på lidt af hvert med deres 4 biler og blokvogne fra 0-65 ton samt tiptrailer fra 0-40 ton.
Artiklen er en del af temaet Trailere.