23948sdkhjf

Krone bygger ny fabrik

16.000 nye kvm. i Werlte ved Bremen.

Krone-gruppen planlægger byggeriet af en ny fabrik til overfladebehandling på Krones fabriksområde ved Bernard Krone Strasse 1 i Wertle, sydvest for Bremen i det nordvestlige Tyskland.

Den nye fabriksbygning på 120 gange 130 meter og op til 16 meter i højden, i alt 16.000 kvadratmeter, kommer til at rumme det fremtidige center for overfladebehandling, samt et fuldautomatisk chassislager.

Nyeste teknologi

- Med det nye center for overfladebehandling bliver anlægget i Werlte bragt op til de sidste landvindinger inden for industrialisering, der teknisk set kan realiseres, udtaler Bernard Krone.

Krone anvender fortsat overfladebehandling baseret på KTL-lakering samt pulverlakering (katodisk dyppe lakering plus pulverlakering). I det nye anlæg bliver processen optimeret, forbedret og automatiseret.

Øget miljøhensyn

Det nye anlæg tager et øget hensyn til miljøet. For eksempel bliver alle dampe fra ovnene til pulverlakering behandlet i et særligt afgasningsanlæg. Det medfører, at energiforbruget samt lugtgenerne reduceres kraftigt. Krone yder her et stort bidrag til reduktion af CO2-udledningen. Endelig bliver rensningen af anlæggets spildevand også udført efter nyeste standarder.

Investeringen i det nye overfladecenter budgetteres til at koste mellem 35 til 40 mio. euro. Selve overfladecenteret er en del af den nye masterplan for fabrikken i Werlte, hvor der i alt er planlagt investeringer i størrelsen 50 mio. euro. En del af masterplanen er også den færdige nybygning til Krone Used med tilhørende værksted (foto).

Bedre logistik, mindre støjEn del af projektet går ud på at ændre adgangsvejene til fabriksområdet, så trafikken til og fra området flyttes fra Bernard Krone Straße til Kaserne Straße. Det reducerer støjbelastningen på Bernard Krone straße.

Endvidere planlægges en udflytning af køretøjsudleveringen, så der bliver direkte adgang til omfartsvejen rundt om byen. Samtidigt planlægges et nyt område til varemodtagelsen.

I masterplanen planlægges også en ny moderne montagelinje med en højere automatiseringsgrad for produktion af fremtidige generationer af køretøjer.

Med afsæt i masterplanen Progress 2020 bliver produktionsstedet i Werlte udbygget indtil slutningen af 2020.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11