23948sdkhjf

Messemotorvej åbner i 2017

1. del af ny motorvej Holstebro - Herning åbner 28. maj 2017.

De første ti kilometer af den nye og 39 kilometer lange motorvej mellem Holstebro og Herning, etapen mellem Snejbjerg og Sinding, åbner officielt søndag 28. maj næste år.

De ti kilometer motorvej vest om Herning får navnet Messemotorvejen, mens resten af motorvejen hedder Holstebromotorvejen.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) ser glad frem til den første åbningsdato på vejen:

- Jeg er rigtig glad for, at Messemotorvejen nu snart er klar til at åbne. Vejen bliver en vigtig adgangsvej til det nye regionshospital i Gødstrup. Desuden vil den gøre adgangen til det overordnede motorvejsnet nemmere for trafikanter, der kommer nord- og vestfra. Det er meget positivt, at motorvejen åbner til foråret – helt efter planen.

Hurtig adgang til nyt hospital

Messemotorvejens primære formål er at servicere det kommende Regionshospital ved Gødstrup, det såkaldte supersygehus. Men den vil også aflaste Tjørring Hovedgade i Herning og give en bedre adgang til Herning centrum. Trafikanter, der kommer nord- og vestfra med retning sydpå, kan også med fordel køre vest om Herning i stedet for øst om, som de gør i dag.

Vejdirektoratet, Region Midtjylland og Herning Kommune samarbejder om at fejre den nye motorvej. De endelige planer for åbningsfesten meldes ud ved en senere lejlighed.

Åbner helt i 2018

Alle 39 kilometer motorvejen mellem Herning og Holstebro åbner i 2018.

Samlet budget: 3,855 mia. kr.

Vejdirektoratet har bygget Messemotorvejen på tre år og fem måneder.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095