To komplette og grøn pakke
Opbygger- og kranspecialisten Sawo har leveret to nye komplette opbygninger til vognmand Knud Gade A/S i Vejle. Begge opbygninger inkluderer montering af kran og wirehejs.
Den ene opbygning består af en Hiab-kran, model XS 244 EP-5 HiPro XSD, samt et Sawo-wirehejs, model CLF326S-3W, hvor kranen er monteret bag førerhuset.
Den anden opbygning består af en Hiab-kran, model XS 244 EP-5 HiPro XSD, samt et Sawo-wirehejs, model CLF425S-3W, hvor kranen er aftagelig bag lad. Dette wirehejs skal bruges til af- og pålæsning af containere.
Kranerne har fem hydrauliske udskud og kan skydes ud til 15,1 meter. Til kranerne medfølger en grab, model KM602-500C, med sideplader og rotator. Opbygningerne er monteret og installeret på hvert sit 32 tons Volvo FM 500 chassis.
Knud Gade A/S har eksisteret siden 1949 og ledes i dag af Martin og Morten Gade.
Ny medbringertruck i grøn indpakning
Brdr. Ewers i Sønderborg har desuden modtaget en ny medbringertruck af typen Moffett M4 25.3 fra SAWO Kolding.
Trucken var på lager i den ”forkerte” farve, så den hurtige levering blev sikret via en kvik foliering i kundens foretrukne farve.
Den grønne ”indpakning” leverer fremover foderstoffer for Brdr. Ewers, der ejer to foderstoffabrikker og har ti afdelinger lander over.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.