23948sdkhjf

DI: Fuld fart på infrastruktur

Et stærkt regeringsgrundlag, melder DI Transport.

Infrastrukturen har fået en helt central rolle for den nye VLAK-regering. Regeringen ønsker at gennemføre flere investeringer i bedre infrastruktur.

I regeringsgrundlaget peger regeringen bl.a. på en ny midtjysk motorvej, en havnetunnel i København, en forlængelse af Hillerød-motorvejen og en motorvej til Kalundborg.

Det er godt nyt for den danske transportsektor, mener DI Transport.

Stærkt regeringsgrundlag

Branchedirektør Michael Svane, DI Transport:

- Det er et stærkt regeringsgrundlag, der vil styrke transportsektoren og infrastrukturen. Flere og flere transportvirksomheder er udfordret af stigende trængsel, så det er positivt, at investeringer i infrastruktur har fået en helt central rolle i regeringsgrundlaget.

Michael Svane opfordrer samtidigt regeringen til at komme med en masterplan for de trafikale investeringer frem mod 2030.

Regeringen lægger samtidigt op til intensivere arbejdet med elektrificering af jernbanen på strækningerne Fredericia-Aalborg og Roskilde-Kalundborg. Derudover vil regeringen udvide brugen af udbud i jernbanetrafikken, og der skal laves en helhedsplan for en moderne jernbanesektor.

Tog: Mere konkurrence

- Vi har gode erfaringer med udbud i det midt- og vestjyske, så det er positivt, at regeringen satser mere på konkurrence i jernbanesektoren. Vi er også glade for elektrificeringen, som vil give en mere effektiv banetransport for både passagerer og gods, tilføjer Michael Svane.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078