23948sdkhjf

ITD glade for nyt grundlag

”Vi vil skabe vækst og udvikling i hele Danmark”. Sådan lyder det fra den nye regering, og ITD har god fidus til den nye konstellation i trekløver-regeringen bestående af Venstre, Liberal Alliance og De Konservative.

»Hvis ambitionerne i regeringsgrundlaget kommer til at stå til troende, så lover fremtiden godt for Transport-Danmark. Et stærkt fokus på vækst gennem teknologi er noget, der falder i god jord hos vores medlemmer, og som harmonerer med de mærkesager, vi politisk arbejder for,« siger Karen Roiy, public affairs chef i ITD.

På det digitale område er der også godt nyt. Regeringen ønsker, at virksomhederne er i stand til at udnytte de nye teknologiske muligheder. Danmark har et godt udgangspunkt, når det gælder om at kunne teste nye teknologier og høste potentialet.

»Vi glæder os over, at regeringen på udvalgte områder vil tillade afprøvning af ny teknologi i et begrænset geografisk område. Regeringen peger selv på transport som en interessant sektor at teste nye teknologier på. Vi så gerne en klar satsning på digitalisering og automatisering af hele logistikkæden. Danmark er verdenskendt for stærke transportvirksomheder, og det skulle vi gerne blive ved med at være i fremtiden, derfor ser vi mange muligheder i, at Danmark bliver et slags testcenter. Udnyttelse af teknologien forudsætter blandt andet en bedre digital infrastruktur og satsning på forskning, derfor glæder det os, at regeringen har fokus herpå. Transportbranchen er klar,« siger Karen Roiy.

Hun henviser til, at ITD også bemærker regeringens fokus på at udvide vejinfrastrukturen i Danmark over tid gennem at finde et grundlag for at øge rammen for de offentlige investeringer

»Vi noterer os, at regeringen har ambitioner om at udbygge infrastrukturen som for eksempel den midtjyske motorvej, fuldendelse af en udbygning af E45 og havnetunnellen i København. Det er afgørende for hele det danske erhvervsliv, at infrastrukturen bliver udbygget, og vi er positive over for regeringens ønske om at finde løsninger i forhold til finansieringen, så virksomheder og deres kunder også fremover hurtigt kan få transporteret deres varer. Men vi vil også holde regeringen op på, at midlerne bliver fundet,« siger Karen Roiy.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047