- Hvorfor giver man bøderabat!?
DEBATINDLÆG:
Nå ja, men jeg tror nu, at han begynder at spekulere i at udvide forretningen, for her er da noget, der tyder på, at stordrift er mere rentabelt.
To bøder for samme forseelse plus et par små overtrædelser, og først en bøde på 185.000 kr. for første bil, og nu en bøde for anden bil på kun 23.000 kr.
Det giver efter min regnemetode, en rabat på 87,57 procent, og det helt uden forudgående forhandling. Det må jeg sgu sige, her er da virkelig noget at bygge på.
Men man siger jo også, at dem, der virkelig laver de helt store penge, det er dem, der tør satse (det har jeg senest hørt i TV i et program for unge iværksættere, hvor de kommer ind til top forretningsmænd/kvinder og præsenterer sig selv og deres oplæg).
Her er jo et tydeligt bevis på, at det er rigtigt. Prøv så lige at tænke på, hvad det ender med, når han så tager businessman-jakken på og begynder at forhandle. Så får han nok det hele eftergivet.
For F..... da. Hvad er det for et justitssystem vi har?
Niels Jørgen Nielsen
Lyrevej 8 Vorup
8940 Randers