23948sdkhjf

Flere Scania til Bendt Søndergaard

En af Stiholts mangeårige kunder, vognmandsforretningen Bendt Søndergaard ApS i Ny Rønnebjerg mellem Hjørring og Brønderslev, har netop fået leveret endnu et par nye Scania i en efterhånden meget lang række.

Denne gang blev det til et par vægt- og brændstofoptimerede Scania G 450 LA 6x2/4 twin-steer sættevognstrækkere, der lige som de fleste af virksomhedens 15 øvrige lastbiler skal køre med slagtesvin til Danish Crown.

Søndergaards seneste Scania er udrustet med det rummelige og komfortable CG19 Highline-førerhus, der både er placeret forholdsvis lavt på chassiset for at lette ind- og udstigning samt meget rummeligt af hensyn til chaufførkomforten. Der er yderligere kræset for chaufførerne med bl.a. læderindtræk, termosideruder, stort oliefyr og Xenon forlygter.

Rengøringsvenlige

Brændstoføkonomien i den nye Scania er også i fokus. Det ses bl.a. på valget af en af markedets absolut mest brændstoføkonomiske motorer; Scanias 13-liters 6-cyl. rækkemotor på 450 hk. Resten af drivlinen er ligeledes brændstofoptimeret med 14-trins GRSO905 gearkasse med overgear samt R780 enkeltreduceret bagtøj med differentialespærre.

G 450’erne er udrustet med fuld luftaffjedring, lavprofildæk og ekstra lav chassishøjde på blot 1.000 mm så de kan køre med et par fabriksnye 3-akslede trailere med tre dæk, bagmonteret lift samt el-hydraulisk styrbare bageste aksler fra Vandborg Karosserifabrik. Trailerne er opbygget i galvaniseret stål og eloxeret aluminium, så de bliver så lette og rengøringsvenlige som muligt og rummer hver op til 227 slagtesvin.

De nye Scania G 450’ere leveret til Bendt Søndergaard ApS af markedschef Jens Holger Pedersen.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.198