4-akslet Volvo til de grove varer
Nordsjællands Andels Grovvareforening AmbA i Helsinge har fået leveret en ny Volvo FM 460 8x2 med trippel-bogie.
Bilen afløser en 3-akslet Volvo FM, så nu er der mere nyttelast. Bilen styrer på 3 af de 4 aksler, så den let kan manøvrere rundt på snævre gårdspladser.
Opbygningen med suge-/blæseanlæg er udført af Nordjysk Blæser-Service, og salgschef Marcel Wolff-Matern fra Volvo Truck Center i Hillerød har stået for leveringen.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.