Mand død efter at have ramt lastbil
Fyns Politi modtog tirsdag kl. 15.02 en anmeldelse på alarmcentralen om et færdselsuheld på Ørbæk ved Lakkendrup på Sydøstfyn. En mindre varebil kørte ad Ørbækvej i nordlig retning, hvorunder den af ukendt årsag kom over i modsatte kørebane, hvor den kolliderede med en modkørende lastbil. Der er ikke vejkurve på uheldsstedet.
Ved uheldet blev føreren af varebilen fastklemt og kort efter erklæret død af ambulancelægen. Føreren af lastbilen er uskadt.
Afdøde er en 62-årig mand fra Måre på Fyn. Familien er underrettet.