23948sdkhjf

Renault Trucks fejrer 100 år i Lyon

I 1915 tog Marius Berliet beslutningen om at købe et stort antal arealer i den østlige del af Lyon og bygge en fabrik i Vénissieux. Med tiden havde han behov for ekstra plads for at gennemføre sine ambitiøse projekter og imødekomme det presserende behov for lastbiler og bidrage til krigsindsatsen ved at producere våben til den franske hær i forbindelse med Første Verdenskrig.


I dag er Lyon-hovedkontoret Renault Trucks’ nervecenter og en central del af Volvo Groups industrielle og globale tekniske faciliteter, som Renault Trucks blev en del af i 2001.

Faciliteterne huser over 4.000 medarbejdere, der arbejder i et 180 ha. stort område, der spænder over kommunerne Vénissieux og Saint-Priest. Udover Renault Trucks' hovedkvarter og globale ledelse, rummer Lyon-faciliteterne mange andre aktiviteter, såsom en motorsamlefabrik, et reservedelslogistikcenter og et forskningscenter med en stab på 1300 medarbejdere.


Forskningscenteret er hovedsageligt helliget udviklingen af mellemstore lastbiler og motorer samt transportløsninger til distribution i byområder. Her findes et designstudie med et team af internationale designere, som vi kan takke for designet af Renault Trucks' nye lastbiler, der blev lanceret i 2013 og for at Renault Trucks T blev valgt til International Truck of the Year 2015.


For at fejre hundredeårsdagen byder Renault i Lyon til fest med forskellige events for at fremhæve både stedet og dets medarbejdere, bl.a. åbent hus for medarbejdernes familier, en fotoudstilling med historiske billeder og en demonstration af førerløs transport.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.218