23948sdkhjf

Industrivej lukket i tre uger

Pga. vejarbejde, der skal gøre Industrivej i Padborg mere sikker for cyklister og fodgængere, er en del af vejen lukket i tre uger, og der er omkørsel ad Tolbodvej og Frøslevvej.

Aabenraa Kommune har omlagt trafikken fra en del af Industrivej til Toldbodvej, Frøslevvej og tilbage til Industrivej for at gennemføre et trafiksikringsarbejde på stedet.

Det er et led i projekt Padborg Skolecykelby, der skal gøre Padborg mere sikker at færdes i for bløde trafikanter. Det sker bl.a. ved at etablere to helleanlæg på Industrivej, hvor man som fodgænger eller trækkende med sin cykel kan krydse vejen mere sikkert, end der er mulighed for i dag. Der bliver også plantet træer ved hellerne og sat nye kantsten, så Industrivej bliver en pænere vejstrækning, end den er i dag.

Entreprenøren regner med, at træerne er plantet i næste uge og åbner herefter lidt op for trafikken, nemlig efter fyraften. Det forventes, at Industrivej er helt åben igen i uge 48.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062