23948sdkhjf

ILT knyttes tættere til ITD

Innovation Center for Logistics and Transport - ILT bliver nu knyttet tættere til ITD-koncernen. Det sker som et led i, at ITD rebrander og samler en række aktiviteter under ITD-logoet.

Vi ønsker at vise et samlet billede af, hvad ITD står for, og hvad vi kan levere, lyder det fra ITD i en pressemeddelelse.

Som et led i en påbegyndende brandingproces i ITD har man valgt at knytte ILT – Innovation Center for Logistics and Transport tættere på ITD, så ILT fremover bliver ITD’s innovationscenter.

»Det har været en stor succes at etablere ILT, og vi er lykkes med en række innovative projekter. Men nu er det tid til status. Vi har derfor valgt at få ILT tættere på huset, da det giver god mening i den igangværende proces, og da vi i højere grad ønsker at ensarte vores aktiviteter, tager vi innovationscentret ind under ITD. Vores sigte er, at vi dermed fremstår mere som en sammenhængende organisation, siger John Thomsen, som er konstitueret administrerende direktør i ITD.

Skal tage teten

Poul Bruun vil fortsat være innovationschef i ILT, og han vil fortsætte sit arbejde med at tegne billedet af fremtidens transport- og logistiksektor og hjælpe de virksomheder, der har behov for hjælp til nye, spændende projekter. ILT fortsætter sine innovationsaktiviteter - både som medvirkende kraft og som facilitator for større eksterne og interne projekter.

Opgaverne i ILT vil ud over fortsat fokus på medlemsrettede innovationsprojekter og samarbejder i projekter med eksterne aktører også dykke mere målrettet ned i det direkte erhvervspolitiske arbejde til gavn for branchen.

Tilknytningen af ILT til ITD vil ske som en løbende proces.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062