23948sdkhjf

Vagtskifte hos MAN i Greve

Michael Jensen har overtaget førerstokken for MANs samlede eftermarkedsaktiviteter i København.

Som ny Driftsleder bliver Michael Jensen ansvarlig for at sikre den fortsatte servicering af MANs mange kunder i Storkøbenhavn. Hans nye base bliver MANs værksted i Greve, som dagligt beskæftiger 40 medarbejdere, fordelt på et værksted med toholdsskift samt salg af reservedele.

Det er en erfaren branchemand, som nu tager over, idet Michael Jensen er handelsuddannet i transportbranchen. De sidste 10 år har Michael arbejdet i lastbilbranchen, hovedsageligt hos Volvo, hvor han blandt andet har været reservedelschef og eftermarkedschef. Inden da har Michael arbejdet hos en eksportvognmand og i en årrække som mellemleder i forsvaret.

Michael Jensen overtager posten som driftsleder efter Søren Bruun Rasmussen, der får et endnu større ansvar i MAN-organisationen. I en nyoprettet stilling som Eftermarkedschef – detail, bliver Søren Bruun Rasmussen ansvarlig for de samlede eftermarkedsaktiviteter i MAN Danmarks egne seks filialer i Aalborg, Aarhus, Kolding, Esbjerg, Padborg og Greve. Ved siden af jobbet som Eftermarkedschef – detail skal Søren Bruun også varetage kontakten til forsvaret, som er MANs største eftermarkedskunde.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079