23948sdkhjf

Ny ledelse hos trailerfirma

Schmitz Cargobull fortsætter dansk succes med ny ledelse.

Gregor Rein og Stefan Ketteler-Eising overtager ledelsen af Schmitz Cargobull Danmark A/S fra 1. januar 2017.

Kim Aaskov, nuværende administrerende direktør, og Kenneth Lützen, nuværende Head of Finance and Administration, har begge selv valgt at fortsætte deres professionelle karrierer udenfor Schmitz Cargobull koncernen.

Begge har de i mange år bidraget væsentligt til den ’blå elefants’ enestående position indenfor salg af både nye og brugte køretøjer samt tilhørende serviceydelser i Danmark og de øvrige nordiske lande.

Afgørende aftryk

Boris Billich, Sales Director hos Schmitz Cargobull AG, fremhæver deres ekstraordinære indsats og store kundeengagement.

- Kim Aaskov og Kenneth Lützen har ledet virksomheden på rette kurs i løbet af deres tid hos Schmitz Cargobull Danmark A/S, og har efterladt et afgørende aftryk på virksomheden og markedspositionen – selv om dette til tider har været forbundet med store udfordringer. Det er nu vigtigt, at vi fortsætter på samme succesfulde kurs, med det nye managementteam, i årene fremover, udtaler Billich.

Nyt lederteam

Billich fortsætter med at sige, at han er overbevist om, at det nye managementteam er i stand til at udvide det lagte forretningsbasis yderligere.

- Gregor Rein og Stefan Ketteler-Eising overtager en veletableret salgsorganisation med et fremragende personale og langvarige kunderelationer. Hertil kommer vores nye og innovative trailerløsninger og en omfattende pakke af serviceydelser, som ingen af vores konkurrenter kan tilbyde som en ”one-stop-shop” løsning. Hele teamet i Danmark, og de øvrige nordiske lande, vil således fortsat være en succeshistorie for deres kunder og Schmitz Cargobull, udtaler Billich.

Fakta Schmitz Cargobull AG

Producerer cirka 50.000 trailere årligt, beskæftiger omkring 5,100 medarbejdere.

En af Europas førende producenter af semi-trailere og trailere til (temperatur-kontrolleret) gods og hjerunder bulkgods.

Tilbyder relaterede serviceydelser som trailertelematic, financiering, service, reservedele og salg af brugte trailere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093