23948sdkhjf

Bilsalget: Volvo ruller sikkert foran

Fortsat tæt dyst om 3. og 4. pladsen.

Med godt halvanden måned til nytår ligger Volvo fortsat på en sikker 1. plads, når det gælder salget af nye lastbiler på det danske marked i 2016.

I klassen over 15 tons totalvægt har Volvo i årets første ti måneder sat nye gule nummerplader på 1143 biler. Hertil kommer tilsvarende plader på henholdsvis 2 og 34 nye biler i klassen fra 3,5 til 10 tons totalvægt og fra 10 til 15 tons totalvægt – altså i alt 1179 nye Volver.

Scania, der har præsenteret ”next generation” af mærkets lastbiler, følger fortsat efter på 2. pladsen – men med i alt 966 biler, her af én i klassen 10 til 15 tons, er der et pænt stykke op til Volvo.

Mercedes foran igen

Herefter er der, som i september, tæt kamp om 3. pladsen. Nu har Mercedes-Benz dog overhalet MAN, der ellers lå foran førstnævnte ved udgangen af september. Nu kører Mercedes-Benz ud af oktober med et salg på i alt 717 biler mod MAN’s 657 biler, her af de 589 biler i den største klasse.

Iveco ligger fortsat på 5. pladsen med 404 solgte biler. De 294 ligger i klassen over 15 tons totalvægt, mens mærket – som sædvanligt – er ét af de bedst sælgende i klassen fra 3,5 til 10 tons totalvægt. Faktisk ligger Iveco på 1. pladsen i klassen i oktober med 75 solgte biler – 2 foran Mercedes-Benz.

DAF og Renault

DAF og Renault ligger fortsat i bunden blandt de klassiske europæiske mærker.

DAF rangerer på 6. pladsen med 172 biler, her af de 170 i den tungeste klasse.

Renault har solgt 100 lastbiler på danske nummerplader ved udgangen af oktober, og dermed ligger mærket – der teknisk er i familie med Volvo, fortsat i bunden af salgslisten blandt de klassiske europæiske mærker.

Outsiderne

I klassen fra 10 til 15 tons totalvægt har Fuso og Magirus hver solgt én bil, mens Ravo har solgt to biler i løbet af årets første ti måneder.

I den mindste klasse har Fiat, Ford, Fuso og Volkswagen solgt henholdsvis 1, 3, 10 og 11 biler i løbet af årets første ti måneder. Ingen af disse mærker spiler en rolle i de større klasser.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219