23948sdkhjf

Ung kvinde dræbt af lastbil

En 25-årig kvinde mistede tidligt torsdag morgen livet, efter hun blev ramt af en lastbil i Frederikshavn.

Det skriver DR Nordjylland.

Kvinden var på vej mod nord på cykel kl. 4:45, da hun blev ramt af en lastbil, som kørte ud fra Frederikshavn Maritime Erhvervspark.

»Det ser ud, som om chaufføren i lastbilen har overtrådt sin vigepligt,« siger vagtchef Mogens Hougesen fra Nordjyllands Politi til DR.

Han oplyser, at kvinden døde på stedet.

Til Ekstra Bladet oplyser samme vagtchef, at ulykken skete, da lastbilen var ved at svinge til venstre.

Ifølge politiet kom chaufføren ikke noget til fysisk.

»Men han er naturligvis dybt chokeret efter ulykken.«

Vagtchefen kender ikke chaufførens nationalitet. Ifølge politiet bliver han sigtet for at have overtrådt sin vigepligt. 

Efter ulykken var et større område omkring havnen afspærret.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063