23948sdkhjf

Bache overtager Iveco i Vejle

Væksten fortsætter i I.M. Jensen & Bache-koncernen. Ikke blot den organiske, som kan aflæses direkte i regnskaberne, men også væksten i form af opkøb og overtagelser. Således overtager I.M. Jensen & Bache pr. 1. januar 2017 Ivecos mangeårige afdeling i Vejle, og dermed er ringen sluttet for både Iveco og for I.M. Jensen & Bache.


»Når man kigger op ad E45, manglede vi bare Vejle. Så for os er det et helt naturligt og strategisk meget rigtigt skridt,« siger Michael Bache, administrerende direktør i I.M. Jensen & Bache, i en pressemeddelelse og tilføjer:
»Det markerer også en milepæl i vores virksomheds udvikling, så vi nu kan koncentrere os om netop den organiske vækst.«


Sidste brik i Jylland


»Med I.M. Jensen & Baches overtagelse af afdelingen i Vejle er den sidste brik i Jylland faldet på plads i forhold til vores strategi om at understøtte og sikre et tæt samarbejde med et privatejet forhandlernet. Vi har nu et stærkt forhandlernet med solide, private forhandlere i Jylland,« siger Lars Beck, administrerende direktør i Iveco North Europe & Baltics.


Med overtagelsen af Ivecos afdeling i Vejle har I.M. Jensen & Bache nu afdelinger i Padborg, Kolding, Esbjerg, Vejle og Aarhus. Aarhus-afdelingen overtog I.M. Jensen & Bache også fra Iveco i 2015, og netop den handel gav I.M. Jensen & Bache mod på mere.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219