23948sdkhjf

Rekord i hurtigste sprutdom

En 63-årig lastbilchauffør satte muligvis rekord i hurtigste spiritusdom, da han i mandags blev knaldet af politiet efter blot 58 minutter bag rattet hos sin nye vognmand.

Det skriver Ekstra Bladet.

Manden var netop trillet ud på sin første arbejdsdag, da han kørte ind i en politikontrol ved motorvej E45 ved Kolding.

Her kunne tungvognspolitiet konstatere, at chaufføren ikke blot havde morgenkaffe i blodet.

»Vi var ikke i tvivl, da vi steg op på trinbrættet. Der lugtede af sprut, og manden pustede også et alkometer væsentligt over det tilladte,« siger politikommissær Stig Simonsen til avisen.

En udskrift fra tachografen viste, at chaufføren knap havde nået en time bag rattet.

»Han forklarede, at han havde fået lidt at drikke aftenen før. Han kunne ikke få det til at hænge sammen, men han var da noget træt af det,« siger Stig Simonsen.

Manden afventer nu det endelige svar fra blodprøven, men han kan formentlig se frem til en betinget frakendelse af kørekortet og en større bøde.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079