23948sdkhjf

Griseflugt fra brændende lastbil

En brændende svinetransport skabte problemer for trafikanter i Thisted onsdag morgen.

Ildebranden opstod kort før kl. 7 ved lastbilens ene baghjul, da den var på vej til slagteriet.

Det skriver Nordjyske.dk.

»For at redde grisene valgte chaufføren at lukke nogle af grisene ud,« fortæller vagtchef Jens Claumarch fra Midt- og Vestjyllands Politi til avisen.

Politiet vurderede, at mellem 20 og 30 grise var lukket ud og spærrede derfor Åsvej.

Beredskabsstyrelsen i Thisted hjalp med at indfange grisene, og kl. 7:45 var der ingen meldinger om, at nogen af grisene skulle være kommet noget til.

Politiet kender endnu ikke årsagen til, at lastbilen brød i brand.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078