23948sdkhjf

730 heste til Hjørring

Ny topmodel til vognmand Christian Schou.

Vognmand Christian Schou i Hjørring har modtaget en ny Scania R730 med V8-motor. Den nye lastbil kører med mursten til det nordlige Norge - tung kørsel i et ekstremt terræn.

Sværere var beslutningen om valg af specifikationer for at opnå en lav egenvægt. Christian Schou kører nemlig på kg-pris, og han ser det derfor som ekstra vigtigt at finde frem til alle de små faktorer, der gør en forskel i pris og vægt.

Reduceret egenvægt

Scania-salgskonsulent Morten Brøcher fandt, ved hjælp af Scanias nye analyseværktøj, frem til resultatet. Alufælge og highline-førerhus - i stedet for topline-førerhuset, vognmanden havde på sin tidligere lastbil – er noget af udstyret, der sænker vægten og reducerer brændstofforbruget.

For at øge driftssikkerheden, og undgå uforudsete udgifter i forbhold til reparationer, tilkøber Christian Schou en skræddersyet serviceaftale med udvidet drivlinedækning på syv år.

Ekstra service

I den nye Scania åbner Communicator-boksen mulighed for en masse ekstra services. F.eks. kan vognmanden nu følge brændstofforbruget via den rapport som sendes til ham via email hver måned. Og for at sikre overensstemmelse og opfyldelse af kravene i forbindelse med køre-/hviletid er der lavet en aftale om automatisk overførsel af data fra fartskriveren.

Opbygningen, som består af en værktøjskasse og afdækning, er monteret hos Scania i Vojens. Scania i Hobro har lavet strøm og malet lastbilen m.m.

Hele handlen finansieres af Scania Finans.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219