23948sdkhjf

EU dropper sag mod Finland

EU-Kommissionen har droppet at stævne Finland for overtrædelse af EU-retten i forbindelse med Finlands nationale begrænsninger af cabotagekørsel, skriver transportnet.se.

Det sker, efter at Finland tidligere på året opgav ”den finske model”, som gav anledning til debat mange steder – også herhjemme. ”Den finske model” bestod i, at Finland i 2013 indførte en national definition af EU’s cabotageregler, som siger, at cabotagekørsel ikke må være en ”permanent” praksis. Finland tolkede dette på den måde, at samme lastbil højst måtte køre 10 cabotageture inden for en periode på tre måneder. EU-reglerne siger ellers kun konkret, at samme bil højst må køre tre ture på syv dage uden at forlade landet.

Efter at EU havde truet med at trække Finland for EU-domstolen, valgte Finland tidligere på året selv at strække våben og sløjfe reglen om 10 ture. Og således har EU nu også valgt ikke at gøre mere ved sagen.

Læs mere om: jura
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078