23948sdkhjf

DK’s største portal skifter navn

Ejendomstorvet.dk nyt navn for DK’s største portal for lager- og logistiklokaler.

Ejendomstorvet.dk er valgt som nyt navn for erhvervsmæglernes fælles portal med erhvervslokaler og ejendomme. Oline.dk har hidtil været navnet for portalen, som med over 10.000 lokaler og ejendomme er landets største.

Aktuelt ligger der lige knap 2.000 lejemål og ejendomme inden for lager, logistik og produktion i Ejendomstorvet.dk – der forretningsmæssigt er ”søster” til Boligsiden.dk.

- Vores nye navn signalerer klart, hvad vi tilbyder. Navnet skaber et fremtidssikret fundament og giver os bedre mulighed for at nå ud til nye målgrupper, siger adm. direktør Simon B. Skou.

Navnet Oline.dk opstod, da internettet var nyt, og ”kunstige” navne var ret udbredte. Men efterhånden blev navnet forvekslet med eksempelvis DR's børne-tv, og derfor er det nu skiftet ud i samarbejde med reklamebureauet Umwelt. Samtidig har Ejendomstorvet.dk fået nyt logo, nye farver og et ansigtsløft - og en række nye funktioner er på vej på portalen.

I august viste de seneste kvartalstal fra Ejendomstorvet,dk, at der ikke har været færre tomme lager- og industrilokaler siden 2009.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094