23948sdkhjf

Fodgængere bekymret over modulvogntog

Dansk Fodgænger Forbund holdt årsmøde den 26. oktober i Vanløse. Hovedbestyrelsen har været godt tilfreds med det forløbne år, men forbundet er bekymret for modulvogntog.

»Som eksempel på projekter, vi interesserer os for, kan nævnes, at ”Bekendtgørelse om køretøjer i forsøg med modulvogntog” kan betyde en væsentlig forringelse af færdselssikkerheden i f.eks. Fredensborg by,« lyder det i en pressemeddelelse fra forbundet.

»Kørsel med modulvogntog tænkes tilladt på alle motorveje og statsveje.  Det vil i visse lokalområder betyde, at fodgængere af alle slags (børn, ældre og handicappede) samt cyklister vil skulle kappes om at dele vejarealet i Fredensborg by, (A6) der i forvejen er belastet af kørsel af privatbiler og lastbiler, hvilket betyder, at trafikken ofte bryder sammen morgen og aften,« lyder det videre

»At forestille sig, at der gives tilladelse til modulvogntog med en længde på max. 25,25 m, er ligefrem at opfordre til trafikulykker. Dansk Fodgænger Forbund vil sætte vore ressourcer ind på, at bekendtgørelsen ændres, således at Fredensborg by friholdes for modulvogntog,« oplyser forbundet.

»Et andet eksempel er tilladelsen på udvalgte steder at tillade, at cyklister kan svinge til højre for rødt.  Dansk Fodgænger Forbund er meget, meget skeptiske, idet vi tvivler på, at cyklisterne vil kunne forholde sig til, at det kun er på udvalgte steder højresving er tillad.«

På årsmødet valgte forsamlingen ny formand.  Mikael le Dous, som har været formand siden forbundets start, valgte af personlige årsager at gå af som formand.  I hans sted valgtes Grethe Troensegaard, den hidtidige næstformand, som ny landsformand.  Grethe Troensegaard har været medlem af Dansk Fodgænger Forbund i mere end 10 år og har været aktiv inden for færdselssikkerhed, bl.a. i Fredensborg Kommune.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078