23948sdkhjf

DSV tilbage på sporet

Millionerne ruller ind:

DSV har på det seneste kæmpet med at integrere det amerikanske selskab UTi i koncernen efter opkøbet sidste efterår. I regnskabet for tredje kvartal af 2016 er tallene dog ved at være tilbage på sporet for DSV.

Omsætningen er som følge af opkøbet steget fra 12,5 mia. kr. i tredje kvartal af 2015 til 17,2 mia. kr. i samme kvartal af 2016. Resultatet før skat er nu også næsten på samme niveau som før – 763 mio. kr. i tredje kvartal 2016, hvilket er kun 10 mio. kr. lavere end samme periode året før.

For året som helhed lyder resultatet før skat på 1,5 mia. kr. efter årets første tre kvartaler – i samme periode i 2015 var det på 2,1 mia. kr.

»Vi holder momentum i UTi-integrationsarbejdet, og alle tre divisioner har præsteret solid fremgang. Udviklingen i tredje kvartal er endnu et bevis på det hårde arbejde, der lægges overalt i organisationen for at skabe gode resultater. Med en samlet vækst i indtjeningen på 18% i kvartalet er vi endnu engang meget tilfredse med udviklingen,« siger adm. direktør Jens Bjørn Andersen, DSV.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084