23948sdkhjf

RAI-messe aflyser

Svigtet af lastbilerne:

Transportudstillingen BedrijfsautoRAI har aflyst sin 2017-udgave, der skulle have fundet sted i Amsterdam i dagene 17. til 21. oktober næste år.

Beslutningen kommer, efter at en række af de store lastbilmærker har tilkendegivet, at de ikke vil deltage på messen i 2017. Lastbilernes fravær har fået arrangørerne til allerede at trække stikket.

»Traditionelt er lastbilerne drivkraften bag udstillingen. Gæsterne forventer at se alle de store europæiske lastbilmærker repræsenteret på BedrijfsautoRAI med rigtige, officielle stande. Desvære har en række af disse mærker indikeret, at de ikke vil deltage, og det har undermineret arrangementet. Vi har overvejet alle tænkelige muligheder, men intet kunne overtale lastbilfabrikkerne til at skifte mening,« forklarer Ids Boersma, direktør fra RAI Exhibitions.

RAI-messen har traditionelt været en af Europas førende transportmesser, men blev hårdt ramt af krisen med flere aflysninger til følge. Udstillingen vendte efter tre et halvt års fravær tilbage i efteråret 2015 med et besøgstal på 55.268 gæster over fem dage.

Arrangørerne har dog ikke helt kastet håndklædet i ringen. RAI arbejder i stedet på at stable en 2017-messe på benene med fokus på opbygninger og trailere.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188